Oeko-tex-mærket: Hvad betyder det?

OEKO-TEX opstod i 1992. I årenes løb har det udviklet sig til en international sikkerhedsstandard for tekstiler. AeroSleeps mærke ‘OEKO-TEX® Standard 100’ anvendes som en kvalitetsbetegnelse for tekstilprodukter, der har gennemgået og bestået en række laboratorietests, som er udført af uafhængige, akkrediterede testcentre, og som viser, at de ikke udgør nogen sundsrisiko.

Produkter får kun tildelt dette mærke, hvis alle elementer i produkterne er fri for skadelige stoffer. Det omfatter stoffet, foringen, sytråden, broderitråden og metal- eller plasttilbehør som f.eks. lynlåse og knapper.

Der er fire strenge testkategorier (baseret på alder og på, hvor tæt stoffet er på huden):

  • Produktklasse I: produkter til babyer og småbørn op til 3 år
  • Produktklasse II: produkter, der anvendes tæt på huden (sengetøj, strømper, T-shirts mv.)
  • Produktklasse III: produkter, der ikke bæres direkte på huden (overtøj mv.)
  • Produktklasse IV: indretningsmaterialer til dekorative formål (duge, gardiner mv.)

OEKO-TEX®-testene omfatter mere end 100 forskellige parametre og er langt mere vidtgående end de lovmæssige krav. Her er nogle eksempler på testparametre for produkter til børn, som f.eks. produkter fra AeroSleep:

  • Kræftfremkaldende farvestoffer
  • Formaldehyd
  • Blødgøringsmidler
  • Tungmetaller
  • Allergifremkaldende dispersionsfarvestoffer
  • Pesticider
  • Organiske tinforbindelser
  • Hudvenlig pH-værdi
  • God farvefasthed

AeroSleep er stolt over at have opnået dette mærke, fordi det garanterer, at vi tilbyder dig og dit barn den bedste kvalitet.

Kilder:

https://www.oeko-tex.com/en/business/certifications_and_services/ots_100/ots_100_start.xhtml

Læs vores andre artikler her