Tips til forældre til tvillinger

Vi bad jer sende jeres bedste tips til forældre, som venter tvillinger. Her er jeres svar..

1. Ro og rutiner vil redde jer

Sofie: Ro og besindelse er jeres største aktiv. Hvis I selv er rolige, vil jeres babyer også være det.

Kim: Et struktureret liv var guld værd for os: skifte, made, putte i seng osv. på faste tidspunkter.

Rowenna: Regelmæssighed fungerer! Når vi madede den ene, madede vi også den anden. De sov også på samme tid.

Judith: Vi vækkede, skiftede og madede dem altid på samme tid.

Sharona: Madede og badede dem og skiftede dem … vi gjorde alt på samme tid. Det giver jer de største pusterum indimellem.

2. Tid til mad

Sofie: Jeg satte mig med begge på skødet. Hyggeligt og dejligt, tæt på mor!

Karen: Min mand og jeg har en baby hver på skødet, eller vi sætter begge i deres gyngestole med én af os imellem til at give dem deres flasker. Mens de endnu var for små til gyngestolene, satte vi dem ved siden af os i et sammenrullet tæppe. På den måde kunne blot én af os klare at give dem begge mad.

Aline: Jeg giver dem mad på skift. Den, der er sulten først, får mad først.

Linsey: Vi sætter dem i deres Max-Cosi, når de skal have mad.

Kim: Vi gav dem altid mad på samme tid, så vi også kunne putte dem i seng på samme tid.

Roxanne: Da jeg ammede, brugte jeg en ammepude til tvillinger. I dag sætter jeg dem i deres gyngestole og giver dem deres flaske samtidig.

Inge: Alle tre får deres flaske på samme tid, det er det nemmeste for os.

Sharona: Alle forældre med tvillinger bør have en ammepude til tvillinger. Den er sin vægt værd i guld!

3. Bleskifte

Sofie: Når det gælder bleskifte, er de nødt til at vente, til det bliver deres tur. Somme tider har den ene brug for at blive skiftet lidt hurtigere end den anden (latter).

Karen: På skift, selvfølgelig!

Aline: Somme tider må den ene tvilling vente et øjeblik, mor har kun to hænder!

Kim: Vi skiftede dem også samtidig.

4. Vil jeg kunne kende forskel på dem?

Kim: Selvfølgelig, du kan altid kende forskel på dine egne børn.

Rowenna: Jeg har en dreng og en pige, så det er ikke noget problem.

Inge: Jeg har dizygote trillinger, så de er nemme at kende forskel på.

5. Holder de ikke hinanden vågne meget af tiden?

Karen: De har snart deres første fødselsdag, og de sover i samme rum. De er så vant til hinanden, at de ikke vækker hinanden. Selvom den ene er vågen og begynder at pludre, sover den anden almindeligvis helt fra det!

Kim: Nej, det gør de ikke! De er vant til hinandens lyde.

Inge: De er vant til hinanden og til at sove i samme rum. Der er større sandsynlighed for, at de vågner, når vi forsigtigt åbner døren til deres soveværelse, end når den ene af dem skriger af sine lungers fulde kraft.

Judith: De første par måneder sov de sammen i én babyseng, indtil de begyndte at trække sutten ud af munden på hinanden og uforvarende gøre skade på hinanden. Efter 5 måneder fik de hver sin seng. Vi skubbede deres senge sammen, så de stadig kunne se og røre ved hinanden.

Læs vores andre artikler her